Lexinord

Account

prakke

verb

Etymology
fra lavtysk prachen ‘tigge’
Inflections
infinitiv å prakke
presens prakker
preteritum prakket
prakka
presens perfektum har prakket
har prakka
imperativ prakk!
passiv det prakkes
Definitions
  1. prakke på

    nøde, presse, tvinge på
    han prakket på meg et lommeur
  2. i forbindelse med

    Eksempel

    prakkes med noe
    -
    bale, streve med

Source: Språkrådet

Word frequency over time


Fetching frequencies...

Source: National Library of Norway